Fortabt i oversættelsen?

Sprogformidling

2013-09-29 21:16

Farvel, Solrød!

Vort marsvin stak af fra os den 21. juli 2013. Jeg sørger, men tror, at hun har det godt. Eller havde det godt de første mange uger.

Alle uden mor

2010-10-09 22:46

Workshops i Number 9

Mens mor var til 40 års fødselsdag hos en kollaga, brugte resten af familien lørdag aften med workshop.

Børn

2010-10-02 06:48

Så kom artiklen i Story!

Køb oktobernummeret af Story — det er der, hvor min datter har sin artikel om det magiske spejl med.

Børns fremskridt

2010-09-29 19:38

Datter på 11 vinder novellekonkurrence

Min datter Synnøves novelle Det ukendte vandt i en konkurrence på pigebladet Story. Fortællingen kommer med i næste nummer.

Internt

2010-09-13 10:13

Fejl på webstedet

Der er fejl på webstedet thau-knudsen.dk. Det skyldes opgradering til moderne software. Beklager besværet, det må forvolde dig.

Eksamen

2010-06-11 15:54

Sådan kunne det gå til

Psykologi-eksamen gik over al forventning for mit hold på Silkeborg Seminarium. Mindst fem 12-taller ud af 23 eksaminerede. Det hold var jeg også på.

Afsløring! Så fik Danmark alligevel en hulemand som statsminister!!

Se hvorfor.

Hvad andre har sagt til ovenstående grafik:

Socialistisk agitation er ganske spildt på mig - når den bliver demagogisk, tjener den endda til at styrke mit borgerlige sindelag yderligere!

Hjemmesiden - Laeste den med stor fornoejelse!  (...) Og - ethvert politisk parti som ikke har plads til os allesammen er ikke  stemmevaerdigt......

Hvorfor hulen, mand?

Under valgkampen til folketingsvalget 2001 udtalte Socialdemokraternes daværende udenrigsminister Lykketoft, at han ikke troede på Venstre-lederen Anders Fogh Rasmussens forvandling fra hulemand til julemand. Det var et ordspil med en hentydning til Fogh Rasmussens bog Fra socialstat til minimalstat : en liberal strategi (1993) og hans løfter om guld og grønne skove før valget d. 20. november 2001.

    Socialdemokratiet kunne ikke tro på Venstres formands valgløfter i 2001 om at stå som en garant for velfærdsstaten, men mente, at man måtte holde sig til det, som stod på skrift i statsministerkandidatens egen produktion. Nemlig at der ville ske en minimalisering af statsapparatet, udliciteringer, privatiseringer, dereguleringer o.s.v. i bedste europæisk-liberale ånd. Det blev Socialdemokratiets valgkamp lagt an på at påvise -- til Venstre-formandens hovedrysten.

    Hulemandstendenserne har Kongeriget Danmark mærket hver dag siden Anders Fogh Rasmussens magtovertagelse 27. november 2001. Venstre har vist sig mere liberale, end Anders Fogh Rasmussen gav indtryk af under valgkampen, som Frank Korsholm, dagbladet Børsens politiske redaktør, skriver 22.1.2001. Så det er ikke svært at finde eksempler. Det handler om selvtilstrækkelighed, uigennemtænkte beslutninger (nedlæggelsen af div. institutioner, uden at de involverede ministre er blevet informeret) eller dyb uvidenhed om, hvordan en moderne demokratisk stat fungerer. Jeg nævner i flæng:

Nedlæggelse af Boligministeriet

-- uden at flytte resorterne andetsteds hen. Sådan så det ud, da den nye regering blev præsenteret 27. nov. 2001. Vi skal åbenbart bo i huler!

Reduktion eller fjernelse af miljøbistanden til Østeuropa (planlagt)

Miljøbistanden til Østeuropa har været et særdeles virksomt middel til at etablere små og mellemstore danske virksomheder i særligt Baltikum og Rusland, vel båret undervejs af den goodwill over for Danmark, som bl.a. Center for Menneskerettigheder havde været med til at opbygge. Østhjælpen har været drivkraften i hele den go East-tendens, der har været en trend i dansk erhvervsliv ned gennem 1990-erne. Samlet er der ydet 3,3 mia. kr. i miljøbistand fra Danmark til Østeuropa. Flere danske virksomheder nyder godt af statsstøtten, som har givet dem sidegevinster i form af nye ordrer i modtagerlandene, lyder det i en rapport fra Cowi Consult af 21. januar 2002. Et attraktivt marked kan fortabes, hvis regeringen fjerner miljøstøtten.

Og så er der velfærdsargumentet: Forurening spredes. Forurening er international. Hvis vore nabolande sviner vand og luft, kommer det før eller siden til at ramme os. Endvidere østeuropæernes traditionelle foragt for miljøhensyn en hæmsko for optagelse i EU.

Beskærelse af u-landsstøtten med 1,7 mia. kr. (23. januar 2002)

Det er et større politisk spørgsmål. Dels taber Danmark pondus i den udenrigspolitiske linie, som ellers er gået på at tvinge andre industrialiserede lande til at yde en større del af deres bruttonationalprodukt til u-landsstøtte. Hjælp til u-landene er en investering i deres egen sikkerhed (i et velfungerende land gider militæret ikke at begå statskup, præsidenten stikker ikke af til Svejts med statskassen under armen, det erklærer ikke krig mod et naboland for at score dets diamantminer) og i vores. Et trygt land producerer færre mennesker, som føler sig foranlediget til at emigrere. En god u-landsstøtte mindsker dermed også presset på Danmarks grænser. I øvrigt har u-landsstøtten altid været god forretning -- for hver krone vi giver ud, kommer ca. 1,75 kr. tilbage igen til Danmark.
 

Nedlæggelse af 103 råd, nævn og centre (primo januar 2002)

Indrømmet -- en del af dem havde overlappende funktioner, men de var ikke dyre i drift. En undtagelse er Center for menneskerettigheder (se nedenfor). Argumentet for nedlæggelsen i januar 2002 var ellers omkostningssænkninger. Den politiske effekt er, at de mange ikke-statslige organisationer, som sad i nævnene, fortaber den direkte kontakt til de udøvende -- og lovgivende (ministeren) -- myndigheder. Beslutningerne vil da i højere grad ligge i ministerierne. Det er et skridt hen imod en afdemokratisering, når civilsamfundets rolle mindskes. Desuden forsvinder den ekspertise, der ligger i at have nævn, der har høringsret, når love skal foreslås. Der sidder faktisk mange kloge hoveder i nævnene. Faren er ukvalificerede beslutninger.

Blandt de ramte institutioner var somme, f. eks. Nævnet for Etnisk Ligestilling, producenter af udtalelser, der går VK-regeringen imod. Så i det omfang, at VK-regeringenoverhovedet vil lytte til eksperter (experttyranner, som statsministeren kaldte dem i sin nytårstale 1. januar 2002), skal det sandeligt være nogle, som mener det samme, som den selv.

Nedlæggelse af Center for Menneskerettigheder

I modsætning til, hvad man tror, er Center for Menneskerettigheder ikke bare et bibliotek med tilhørende støvede forskere. Derimod er det et vigtigt center, kendt i ind- og udland for sine initiativer for menneskerettigheder, især hos vore naboer i Østeuropa, opbyggelse af civilsamfundet i Baltikum og Balkan. Ikke bare en tænketank, men også en dynamisk orkestrator af begivenheder med internationale konsekvenser (f. eks. international anerkendelse af rusynerne, kursusvirksomhed til humanisering af Østeuropas politikorps). Centeret har bidraget meget til at cementere Danmarks omdømme og indflydelse i verden; dets aktiviteter har spillet en vigtig rolle for, at Estland, Letland og Lithauen er omtrent så loyale over for Danmark som et almindeligt dansk amt.

Dets aktiviteter skal videreføres af Udenrigsministeriet. For de fleste med erfaringer med samme institution vil det være bekendt, at dette ministerium er bedst egnet til at holde på former og traditioner, men ellers ikke noget, som indebærer ændringer. Dem henter UM altid folk ind udefra til at udføre. Dagbladet Børsen skriver i sin leder 22. 1. 2002 om ophævningen af Center for Menneskerettigheders politiske uafhængighed, at det givetvis vil svække vores omdømme i udlandet og i FN.

Udlicitering af jernbanedrift til skandaleramt selskab (primo januar 2002)

Den nuværende regering fortsatte den udlicitering af jyske jernbanestrækninger, som den gamle regering havde lyst tidligere i 2001. VK-regeringens valg i uge 1 af 2002 faldt på det britiske busselskab Arriva. Det privatejede Arriva har kørt busser på danske strækninger upåklageligt i årevis, men jernbanedrift duer det ikke til. I sit hjemland er de jernbanelinier, Arriva driver, plaget af forsinkelse og aflysninger. At så de Danske Statsbaner (DSB) fremlagde et pristilbud, som angiveligt var på halvdelen af den nuværende pris for driften, er en anden historie. Dels har den brede offentlighed ikke set, hvordan DSB har strikket sine tal sammen, dels var der også andre og pletfriere selskaber, som bød i licitationen.

I Storbritannien, som har de ældste og største erfaringer med at lægge togdriften ud på private hænder, er erfaringerne hermed så dårlige (forsinkelser, aflysninger, voldsom vækst i togulykker), at briterne (både Labour og Tories) overvejer at inddrage licitationerne. Dette udslag af Thatcher-politik er altså slået grundigt fejl.

Afskaffelse af støtteordninger til erhvervslivet

Her skal fremhæves en støtte ril regnskabshjælp (i realiteten til at hyre en revisor til at klare bogholderi og momsregnskaber) på virksomheder på op til 4 ansatte (max. 6.500,- kr. p.a. til enkeltmandsvirksomheder). Indgrebet vil få en del små iværksættertyper til at holde sig fra at oprette egen virksomhed. Ordningen blev i sin tid indført for at sætte gang i hjulene og holde folk fra at fylde i regnskaberne på arbejdsløshedskasserne. At regeringens erhvervspakke, som blev offentliggjort 24. jan. 2002, så indeholder forlænget kredittid for momssvar for mellemstore virksomheder (fra 15 til 40 dage) og fleksiblere anvendelse af etableringskonti er et usselt plaster på såret.

Inhabilitet (fra 27. nov. 2001)

Kirkeminister Tove Fergo, som er cand. theol., fortsætter med at virke i sit kald som præst i Simon Peters Sogn (Amagerbro Provsti). Det er ellers god skik, at læreren søger orlov fra sin skole, når han bliver undervisningsminister (ex. Jørgen Estrup, R),  advokaten trækker sig fra sin praksis, når han bliver justitsminister (ex. Erik Ninn-Hansen, K) o.s.v. Men ikke med Fogh Rasmussens kabinet. Her skal man have lov til at have sig selv for hver ende af forhandlingsbordet.

Aftalebrud (jævnthen)

Venstre og Konservative løber rask væk fra aftaler, de indgik med de tidligere regeringspartier før 20. 11. 2001. Dårlig opførsel, som har få fortilfælde i dansk politik.

I valgnatten udtalte Anders Fogh Rasmussen, at han ikke bare ville være statsminister for vinderne, han ville også være oppositionens statsminister. Underforstået, at regeringen ville være lydhør for den meget store opposition. V og K er trods alt en mindretalsregering, ikke en flertaltsregering. Men ind til videre har den nærmest opført sig som om, at oppositionen ikke eksisterer.

Trøst i maj 2002

Så meget om om Anders Fjogh  Rasmussens første to måneder ved roret. I maj måned stresses Folketinget gennem afstemninger om 300-400 lovforslag. Sandsynligvis kommer nogle af Venstres og Konservatives medlemmer til at stemme for noget, som gavner velfærdsstaten. Om ikke andet, så fordi der altid er nogen, der trykker på den forkerte knap.

Erik Thau-Knudsen
24. januar 2002