Dato: 2004-10-29

Erik Thau-Knudsen: Nordisk sproghistorie og sprogbevidsthed

Synopsis

1. Introduktion af oplægsholderen

Navn - Erik Thau-Knudsen. Lingvist, med speciale i balkanske og slaviske sprog. Har dog også beskæftiget mig med danske og nordiske forhold. Bl.a. har jeg været konsulent for og skrevet om etymologier til Den store danske Encyklopædi og interesserer mig for dansk sociolingvistik og dialektologi.

2. Sproghistorie

• Hvorfor beskæftige sig med sproghistorie?
  1. Af samme grund som at vi skal beskæftige os med historie: at forstå det nutidige gennem det fortidige
  2. At lære, at sprog forandrer sig. Ferdinand de Saussure sagde: Sprogets flod løber ufortrødent videre. Om strømmen er rolig eller strid, betyder ikke noget. Ord og former, som forekommer sjuskede i dag vil i morgen være fremherskende (norm). Og ord og former, som forekommer almindelige i dag, vil blive slidt ned og forkastet i morgen. Eks: arbejde - job, men tidligere virke/yrke - arbejde.
• Indføring i visse sprogvidenskabelige begreber
  1. Ydre - indre sproghistorie
  2. Synkroni - diakroni
• Sprogtræ
  1. Sprogligt slægtskab. Intuitivt kan vi fornemme, at der er slægtskab mellem DA-SE-NO. Vi kan også fornemme, at der er ligheder mellem dem og EN, DE, men de ligger fjernere. NE virker tættere end DE.
  2. Nordisk < Germansk < Indoeuropæisk. Heroverfor f. eks. Finsk < Østersøfinsk < Fennisk < Finno-ugrisk < Uralsk
• Svensk-norsk-dansk - beslægtede både af indre og af ydre årsager.
  1. Indre: arveord (+ sprogstruktur)
  2. Ydre: låneord, politiske kampe
• Sprogsituationen i Norge
  1. Nynorsk - bokmål
  2. Bokmål : en variant af dansk (grundet ydre sproghistorie)
  3. Nynorsk: baseret på vestlige dialekter. Valget fundet, fordi
     1. Ligger tæt på norrønt sprog. Associerer dermed den rige middelalderlige kultur, hvor Norge havde en større kulturel og politisk selvstændighed
     2. Faktum: er alligevel ikke så tæt på islandsk/færøsk, at man ikke kan forstå det. Det skyldes i højere grad, at det er fjernest fra svensk og dansk.
  4. Hørbare forskelle: ek - jeg; ein/ei/eit - en/en/ett; hankøn/hunkøn/intetkøn - fælleskøn/intetkøn; supinum/participium - participium; participium uden -t - participium med -t; *hv- > k- - *hv > v- f. eks. i ka - va hvad, kor - vor hvor, korleis - vordan hvorledes, hvordan; og en masse ord, f. eks. i talsystemet med et svensk treti, firti, femti over for et dansk tredive, fyrre, halvtres.

3. At læse og forstå svenske tekster

• Lydlove og sprogforandringer
• Arveord og låneord
• Betydningsforskydninger

4. Tekst til gruppearbejde (10 minutter)

• summe over teksten (enten Den fortabte søn eller Fadervor)

5. Opsamling

evt. 6. En sang, som læses hjemme, men også høres her

• f. eks. Lisa Ekdal

Støtteark

1. Fadervor (Matthæus 6:9-13) på nordiske sprog
2. Den indoeuropæiske fylla

Kilder

1. Niels Åge NielsenDansk etymologisk ordbog : 2. reviderede udgave med et tillæg. Gyldendal 1966 København 491. 
2. Thomas Olander & Adam Hyllested Paternoster polyglottaEditiones Olander 2000 Copenhagen 88
3. Kr. Sandfeld Jensen Sprogvidenskaben : En kortfattet fremstilling af dens metoder og resultater Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 1913 Kjøbenhavn & Kristiania
4. Arne Torp & Lars S. Vikør Hovuddrag i norsk språkhistorie ad Notam Gyldendal 1993 Bergen 342.

Forfatterens data

Noter:

Elevernes forudsætninger:

• Har læst Mit liv som hund i uddrag.
• Vil have læst Træk af norsk sprogs historie

Krav

Opmærksom på nationalsprog.

• over for balkan-nationalisme
• truslen fra engelsk - sprogkontakt
• tommelfingerregler
• nynorsk/bokmål
• at læse på svensk, finde ud af, hvad der står.
• Sprogstammer, placer de skandinaviske sprog.
• hvorfor føler vi os forskellige - hvorfor føler vi samhørighed
• lydlove, låneord
• introduktionen til mig selv. Hvorfor sprogforskning?

Øvelser

Svenske sange

• ord
• regler mellem dem - altså regler for oversættelse mellem dansk og svensk

Denne side ses bedst i Mozilla 1.2+ og Netscape 7.1