Kabalistiske Karla

Indhold

1. Præsentation
2. Genrebestemmelse
   • Basal genre
   • Genre: Børnelitteratur
   • Genre: Socialrealisme
   • Genre: Dannelsesroman
3. Komposition og resumé
   1. Analysemodeller
4. Fortælleteknik
5. Tid
6. Miljø
7. Personkarakteristik
8. Modsætninger og konflikter
9. Stil
10. Fortolkning
11. Perspektivering
12. Fagdidaktiske og fagmetodiske overvejelser
    • Idéer til opgaver
13. Kilder

1. Præsentation

Renée Toft Simonsens Karlas Kabale blev oprindeligt udgivet i 2003. Det er en roman løbende over 153 sider med illustrationer af Lars Gabel. Romanens tema er 9-årige Kar­las håndtering af sine problemer med delte familier og de­res hel- og halvsøskende og sam­men­bragte børn.

Renée Toft Simonsen (*1965) er dansk for­fatterinde, fotomodel og psy­kolog. Efter en længere karriere som in­ter­national mo­del, hvor hun blev kendt som kvinden med kat­teøjnene, slog hun sig i slut­ningen af 1990-erne fast ned i Danmark, stu­derede psy­kologi ved Århus Universitet og fik tre børn med pop­musikeren og -sangeren Thomas Helmig. Karlas Kabale er Toft Simonsens debutroman og er ud­kommet ved Po­li­tikens Forlag i mindst tre oplag, senest i 2005.

Karlas Kabale nød ved sin publikation i 2003 stor kom­merciel succes, vel befordret af for­fat­te­rindens tilhørsforhold til det dan­ske jetset. Den indbragte hende Bog- og Papir­bran­chens bør­nebogspris. Romanen blev af instruktøren Char­lotte Sachs Bostrup om­skabt til filmen Karlas Kabale, som havde premiere 11. november 2007 og fik pæne an­meldelser i alle lands­dækkende aviser. Renée Toft Simonsen har fulgt bogen op med fort­sættelserne Karla og Katrine (2004) om ve­nindeskaber, Karlas Svære Valg (2005) om indvandrere fra 3. lande og om mobning og endeligt Karla og Jonas (2006) om bør­nehjemsbarnet Jonas søgen efter sin far, Karla Superstjerne (udgivet 19. feb. 2009) om køns­modning og stjernedrømme, alle med illustrationer af Lars Gabel, som gennem se­rien arbejder med stadigt stør­re frihed og sik­kerhed i udtrykket. De fire første bøger blev i 2007, en måned før premieren på filmen Karlas Ka­bale genudgivet af Politikens Forlag i op­samlingsbindet Den store Karla bog. Endvidere har Renée Toft Simonsen ført Karla ind i mer­chandize-universet i form af Karlas Venindebog (2006).

2. Genrebestemmelse

Basal genre

Fiktion -> Epik -> Prosa -> Roman

Genre: Børnelitteratur

Genretræet kan udvides for eksempel som: Børnelitteratur -> Fiktion -> Epik -> Prosa -> Roman

Genren Børnelitteratur understøttes af mængden af illustrationer — 66 i alt (inkluderet omslag og in­der­bind) i form af akvareller, hvoraf 14 er større, helsides-billederne. Des­uden er satsen 14-16 punkters volut-typer, altså stor skrift. Der er ikke billeder at se for hver side, man vender. Il­lu­strationerne er nuttede, næsten helt Carl Larsson-ske, fi­gu­rative og lægger sig tæt op ad teksten, d.v.s. indgår ikke som en del af for­tæl­lingen, men illustrerer den bare. Teksten kan med lige stort udbytte læses foruden il­lustrationerne.

Læse-indekset (LIX) er opmålt til 22.

Hovedpersonen Karla er 9 år, men fylder snart 10. Hendes opførsel er alderssvarende.

Illustrationernes tæthed, typestørrelsen, LIX-tallet og hovedpersonens alder indikerer, at bo­gen er møntet på en aldersgruppe af selv­stændige læ­sere fra 9-10 år og opefter.

Genre: Socialrealisme

Anden udvidelse af genretræet er: Fiktion -> Epik -> Prosa -> Roman -> Realisme -> Socialrealisme

Socialrealismen aflæses af de frugtbare møder mel­lem forskellige so­cialgrupper — u­problematiske middelklassefamilier med drankere og subsistensløse.

Genre: Dannelsesroman

En læser i det 19de århundrede kunne angive genretræet som: Fiktion -> Epik -> Prosa -> Roman -> Dannelsesroman

For resultatet Dannelsesroman taler, at Karla gennemgår en dannelsesproces ved at drage fra hjemmets relative tryghed. Hendes talenter som selvstændigt barn med egen u­kræn­kelige integritet bliver sat på en prøve, da hun drager ud og konfronteres med større moralske spørgsmål. Hun skuffes — verden uden for hjemmet mister side for side sin til­lokningsgrad. Hun bliver ikke lykkelig af den. Lykken finder hun i sin mors favn, i sin varme seng, i erkendelsen af familiens store fortrin, selv om den skulle have sine mangler.

3. Komposition og resumé

Karlas Kabale har kapitlerne:

1. Karla modsat
   Hovedpersonen, 9-årige Karla, præ­senteres en morgenstund i hjem­met på Bakken som en selv­stæn­dig pige, som altid var parat til at gøre modstand, hvis der var noget, hun ikke ville.
2. På besøg hos Cecilie
   I kapitlet passes Karla af den gamle dame Cecilie. Hos Cecilie stifter vi bekendtskab med Karlas fa­milie­struk­tur med en fuldblods lil­lebror, en halv­bror i hjemmet, og at mor er skilt fra Karlas bi­ologiske far og har fundet en ny. På samme måde har faderen også stiftet ny familie, fået barn med en anden kvinde og deltager i opdra­gelsen af sam­menført barn med hende. En ind­viklet, men ikke u­sædvanlig familiestruktur. Skils­missen mellem Karlas forældre skete grundet faderens alkoholisme, der mundede ud i begrænsning af samkvemmet med Karla og hendes lillebroder. Det er en kabale, som er svær at få til at gå op, siger Ce­cilie, og lægger hermed navn til bogen.
3. Den dag Mis Musse blev syg
   Mandag er Karlas samkvemsdag med faderen. Hans kat Mis Musse bliver syg, og de skal til dyr­lægen med kræet.
4. Buster — dagens mand i skysovs
   Da faderen grundet sin alkoholisme — en dom for spritkørsel antydes — ikke må føre bil, ringer han til po­se­manden Buster, som har lovligt kørekort. Alle tre kører med katten til dyrlægen og bagefter overnatter Buster hos faderen.
5. Bedste-bedste veninder
   Her fortælles om Karlas relationer i skolen, især forholdet til veninden Katrine, som Karla ikke længere kan have for sig selv alene. Kapitlet lægger op til fortsætteren Karla og Katrine, der filmatiseres i 2009.
6. Da Ulf blev alt for glad for kaniner
   Næste morgen hjemme hos moderen vågner alle med at opdage kaninen Nonne halv­vejs ædt på trap­pe­trinnet. Det er hunden Ulfs værk.
7. Spøgelsesforløsning
   Moderen er gnaven, et rygestop antydes. Børnene mistænker imidlertid moderen for at være besat af en ond ånd. Den skal fordrives med overraskelser, herunder at pakke en hundelort ind i papir. De lægger pakken på trappetrinnet foran hoveddøren for at sætte ild til den, tilkalde moderen og få hende til at slukke ilden ved at trampe på flammerne og lige ned i bæen.
   
8. Da mor blev syg og Karla blev stor og lille
   Moderen bliver syg, og Karla passer hjemmet og sine små søskende. Det går ikke så godt, som når mor pas­ser hjemmet. Da moderen endelig kommer sig efter to dages totale åndsfravær, er hjemmet rodet og beskidt, og Karla får et møgfald. Først da moderen op­dager alle de ting, som Karla har gjort rigtigt — passet hjem, børn og skole i flere dage — tilgiver hun sin 9-årige pige.
9. Far kunne ikke alligevel
   Faderen aflyser sin samkvemsdag med Karla. Det skuffer hende så voldsomt, at hun be­slutter at lø­be hjem­mefra. Hun pakker sin rygsæk og skynder sig bort.
10. Man må ikke gå med fremmede
    Undervejs møder hun en mand, en lystfisker ved navn Gustav, om hvem Karla for­nemmer er bør­nelokker. Han tilbyder hende et måltid mad på en McDonald's re­staurant men fører hende den gale vej. Han kommer dog ik­ke langt med sit fore­ha­vende, fordi Karla i stedet kaster sig i favnen på et forbipasserende ældre æg­tepar, Knud og Gudrun, som hun endeligt overnatter hos.
11. Buster og Merlin
    På det tidspunkt er Karla allerede efterlyst, så da hun finder ud af, at ægteparret har kon­taktet myn­dig­he­derne, flygter hun fra dem og finder endelig vabonderne Buster og Merlin, som hun slår sig ned hos.
12. Teselskab og livshistorier
    Karla hygger sig med de to vagabonder, som også viser sig at være drankere, men god­hjertede og gæstfri. Hun o­ver­natter hos dem efter en hyggelig te-slab­berads.
13. Eigils bageri
    Vagabonderne presser Karla til at stræle brød i et bageri. Bagerjomfruen når at bremse hende og fatter mis­tanke om, at pigen er den efterlyste pige, der er om­talt i medierne. Karla stikker af sam­men med land­strygerne, inden at ø­vrigheden tropper op.
14. I lovens navn
    Politiet finder Karla i vagabondernes hule, anholder de to mænd, som dog hurtigt løs­lades igen, og Karla fø­res hjem.
15. I morgen
    Historien falder på plads igen. Karla fortæller familien på Bakken om sine op­levelser. Hele motivet for flug­ten — faderens aftalebrud — bliver analyseret sammen med mo­deren, da Karla skal lægges i seng, og kon­klusionen — til­givelse — bliver inter­naliseret og forstået. Kabalen er gået op.

Fortællingen udgør en kreds. Kapitel 1 præsenterer Karla og hendes mor. I kapitel 2 beretter Karla selv om sin fa­miliestruktur, hvorved vi får kendskab til de fleste af bogens personer. Kapitel 3-4 fortæller om faderen og fa­derens ven Buster, der kom­mer til at spille en stor rolle i bogens sidste trediedel. Herefter er der ro over hand­lingen. Det er først i kapitel 9 Far kunne ikke alligevel, hvor Karla stikker af. Herefter bevæger hun sig rundt i den store verden og falder først til ro hos landstrygerne Buster og Merlin. Deres forhutlede liv passer dog ikke mid­delstands-Karla, så hun kommer hjem igen.

Analysemodeller

De egentlige modsætninger er i forholdet til moderen og faderen — moderen for hendes urimeligheder, faderen for hans troløshed, men det kommer ikke til bipolær konflikt mellem mennesker og dens gradvise optrapning, som den kendes fra be­ret­termodellen. Men vi prøver alligevel:

Optakten

Kapitel 1: Karla Modsat. Præsentation af hovedpersonen

Præsentation af plottet

Kapitel 2: På besøg hos Cecilie — hvor familielivet beskrives som en kabale, som Karla skal få til at gå op især i forhold til tid distribueret på samvær med forældrene.

Oprulning af handlingen

Kapitel 3 Den dag Mis Musse blev syg og Kapitel 4 Buster — dagens mand i skysovs — hvor læseren stifter bekendtskab med faderen og hans ven, sutten Buster, som også har det kørekort, der redder katten Mis Musses liv.

Fyldstof

Kapitlerne 5-8. Ingen opbygning af det senere handlingsforløb, men en række hi­storier-i-historien, en beretningsstruktur, som også dyrkes i f. eks. Alice O'Fre­dericks Far til fire-film fra 1950-erne og 1960-erne.

Point of no return

Kapitel 9: Far kunne ikke alligevel. Her fatter Karla beslutningen om at løbe hjem­mefra.

Tilspidsning af dramaet

Kapitel: Man må ikke gå med fremmede. I skoven på vej mod byen møder Karla den skumle Gustav. Da de er ude af den igen, støder hun på rare Knud og Gudrun, som har gode hensigter med hende.

Peak 1

Kapitel 11. Karla flygter fra Gudrun og Knud og finder sammen med de to vagabonder

Peak 2

Kapitel 13: Eigils bageri. Karla må atter flygte fra voksenverdenen og forpligtelserne.

Peak 3

Kapitel 14: I lovens navn. Voksenverdenen indhenter Karla i form af politiet, som udvirker en familiesammenføring, hvor alle de, som står hende nær, er med.

Udfasning

Kapitel 15: I morgen.

En anden analyse er som med eventyrenes hjemme-ude-hjemme (se ovenfor i gen­rebestemmelsen). Karla drager — eller rettere flygter — ud i den store verden, går gennem trængsler i form af kulde, suspekte mennesker, sult og ensomhed, men kommer alligevel hjem uden at have fundet lykken i den store vide verden.

Kapitlerne 5-8 (ss. 34-85) har intet at skaffe med for­tællingens egentlige motiv — frustration over fa­de­rens svig og flugten fra hjemmet — men tjener mere til at be­skrive den relativt uproblematiske tilværelse, som Karla tilbringer med sine hel- og halvsøskende. De driver ikke handlingen fremad og kan opfattes som 51 siders fyld. En antageligvis sproglig fejl i bogen indikerer, at kapitel 10 Man må ikke gå med fremmede (ss. 98-108) også er en tilføjelse, der er kommet til senere. Netop dette kapitel øger forviklingerne, spændingen og forlener bogen med en motivkreds, som vi også kender fra fol­ke­eventyrene — pro­ta­go­nister og antagonister under rejsen mod de ukendte mål, så i modsætning til kap.kap. 5-8 (¹/₃ af bogen) er det ikke overflødigt.

På det ydre plan er plottet, at Karla løber hjemmefra, på det indre er plottet at forlige sig med sine fo­ræl­dres skils­misse, især i forholdet til faderen.

4. Fortælleteknik

Det fortælles i 3. person. Tempus er præteritum (datid). Indre mo­no­loger bruges kun for hel­tinden Karla, mens de øvrige personer skildres overvejende gennem deres replikker og handlinger. Vægtningen af in­dre mo­nologer og tanker til trods må for­tælleren alligevel betegnes som alvidende.

Fortalt tid er næsten lige med fortælletid i Karlas Kabale, men mange steder fo­rekommer der op­sum­merende pas­sager. De virker berettigede. I senere Karla-bøger mister Renée Toft Simonsen grebet over denne dis­position af stoffet og forfalder til et 1:1-forhold mellem fortælletid og fortalt tid.

Handlingen er temporalt fremadskridende: hverken flash-backs eller flash-forwards forekommer. Der dvæles ikke ved detaljerne i børneværelset, så fremstillingen er udpræget scenisk. Fortælleteknikker som parallelforløb og forudgreb er ikke-eksisterende og vel et kendetegn for børnelitteraturen.

5. Tid

Med sin stramme kronologiske fortællemåde er der ikke væsentligt brud i Karlas Kabale. Højdepunkterne består i flugtscener. Første højdepunkt er, da Karla (side 95) pakker sin rantsel og drager ud i den store vide verden, fuld af determination om at flygte fra sine frustrerende forældre og med en næsten skadefro tanke over deres sorg: Karla prøvede at forestille sig dem alle sammen stå og græde, fordi de ikke kunne finde hende. Andet højdepunkt består i undvigelsen fra den suspekte lystfisker og kasten sig i armene på det ældre ægtepar Gudrun og Knud. Parret opdager, at Karla er et bortløbent barn, og da Karla overhører deres samtale, tager hun flugten påny. Sidste flugt er fra Eigils Bageri, hvor øvrigheden indhenter pigen og vagabonderne. Sidste scene — den store erkendelsesscene — består i mor-datter-dialogen, som reder de løse ender ud. Moderen finder kabalens manglende kort: Karlas tilværelse som delebarn er måske ikke den perfekte, men den er heller ikke usædvanlig. Og i stedet for at have en brudt familie må hun opfatte det som at have to hele familier. Med den erkendelse slutter bogen.

6. Miljø

Stedet er uvist angivet. Karla bor i Bakken, som er navnet på deres parcelhus. Huset er indrettet med køkken, dagligstue, børneværelser. Der er skove omkring huset, som Karla må igennem for at komme til byen. Klimaet i området er ikke egnet til at overnatte uden døre i længere tid. Læsere af fortsætterne til Karlas Kabale vil vide, at Karla bor i Århus, men bortset fra parcelhusets navn er romanen blottet for toponymer. På denne måde skriver Toft Simonsen sig ind i en dansk børnelitterær trend med topologisk fortielse, som vi også kender fra f. eks. Louis Jensens Skelettet på hjul (1998) og Janne Tellers Intet (2008).

Karla bevæger sig i flere miljøer. Dels er der hjemmet med moderen og hendes nye mand Leif, som er præget af social, økonomisk og følelsesmæssig tryghed og forudsigelighed. Karlas biologiske far lever næsten lige som hendes mor, men han kan ikke tilbyde samme harmoni og forudsigelighed — hans kat bliver syg, han har forbud mod at køre bil, han omgås posemænd (kontakter fra hans drukture?), og endeligt kan han ikke overholde sin aftale om samkvem med Karla. Karla er for en nat gæst hos det ældre ægtepar Gudrun og Knud, men det spændende er mødet med posemændene Buster og Merlin, hvor hun bor under en presenning.

7. Personkarakteristik

Karla

En pige på 9 år. Livlig, glad, en iværksætter af lege og andre aktiviteter. Leger den lille kemiker hjemme, men uden at det handler om andet end at blande kulørte væsker sammen. Hun bliver fru­streret over sin familie og flygter fra den. Hun kæmper for at bevare sin integritet og blive borte fra hjemmet, men undervejs erkender hun, at hjemme er bedst.

Karlas mor

Kvinde i voksenalderen. Er ryger, som kæmper med at holde op, men det bliver hun genoldigt ir­ri­tabel af. Er også syg en gang.

Lillebror

Dreng i børnehavealderen. Karlas halvbroder. Lillebror skildres uklart. Nogle gange taler han uklart børnesprog, andre gange virker han næsten gammelklog.

Mads Morten

Er Karlas helsøskende. God legekammerat.

Leif

Moderens nye mand. Karla har et godt og inspirerende forhold til ham. Alligevel virker han så in­derligt fraværende, da Karlas mor bliver syg, da der går ild i hun­de-høm-høm-en på dørs­tærskelen, eller da Karla forsvinder.

Karlas far

Mand med alkoholproblemer, som gør, at han ikke altid kan overholde aftaler. Alligevel er han så elskværdig at melde afbud, når det bliver aktuelt. Han er fradømt sit kørekort og må for at bringe sin syge kat til dyrlægen tilkalde vagabonden Buster. Det undrer læseren, at faderen kun udnytter sin sam­kvemsret til børnene i forhold til Karla og ikke den af hendes små brødre, der er også er hans delebarn.

Buster

Vagabond. Havde tidligere et liv med gode kår, men kan nu ikke længere holde ud at opholde sig in­den døre i længere tid. Skubber rundt på en indkøbsvogn. Er ven og sommetider bofælle med Merlin. Og så kender han Karlas far. Det eneste, som Buster har til fælles med Karlas far, er hangen til alkohol. Dette kan også være den ting, som bragte de to sammen. Karla opnår husly hos Buster.

Merlin

Vagabond. Er også alkoholiker. Navnet Merlin er et øgenavn, et me­tonym hidrørende fra hans høje troldmandshue som figuren af samme navn i sagnene om Kong Arthur (en virkelighedens Merlin kan man opleve i Østjylland. Han sidder tit i toget mellem Århus og Silkeborg). Merlin bevæger sig rundt på cykel og har et svingende forhold til Buster, som han har sine skænderier med, men al­ligevel er bedste ven med.

Cecilie

En gammel dame, som moderen kender. Hun passer Karla i kapitel to og lærer pigen at lægge ka­baler. Hun er en viis kvinde, der kan bibringe med megen erkendelse, hvis man evner at åbne sig for den.

Gustav

Lystfisker med buskede øjenbryn, som går rundt i skoven. Hans opførsel passer bedst for en børnelokker, der er mere interesseret i Karla som person end i at redde hende. Forekommer kun i kapitlet Man må ikke gå med fremmede.

Knud

Ældre forbipasserende mand. Gift med Gudrun. Er snarrådig og redder Karla ud af Gustavs klør.

Gudrun

Ældre forbipasserende kvinde. Gift med Knud. Vil gerne beholde Karla. I lighed med sin ægtefælle dukker hun op i kapitlet Man må ikke gå med fremmede og fortsætter i Buster og Merlin.

Bagerjomfruen

Arbejder i Eigils Bageri. Venlig, gavmild med brødet. Er alligevel en af de voksne, og er voksen nok til at tilkalde politiet.

Bortset fra Karla selv er der ikke større udviklingsfaser hos historiens øvrige aktanter. Listens 4 sidste personer er flade og spiller roller som eventyrenes antagonister og protagonister.

8. Modsætninger og konflikter

Se ovenfor i 2. Genrebestemmelse og 5. Tid. Andre modsætninger:

9. Stil

Der bruges relativt korte sætninger. Ledsætninger kommer i brug dels ved sanse- og tale-verber, dels ved den indre tale, som der er meget af til at beskrive Karlas fornemmelser og tanker. Andre personer er beskrevet udelukkende fra Karlas synsvinkel.

10. Fortolkning

Der er flere fortolkningsmuligheder.

I Karlas Kabale er motivet barnets oplevelse af et familieliv med skilsmisser som grundpræmis. Skilsmissemotivet i dansk børnefiktion er ikke ny, men var et tema helt tilbage i 1970-erne, da antallet af skilsmisser oversteg antallet af indgåede ægteskaber. Mens børnefiktionen for 30 år siden handlede om det nye ved skilsmisserne, herunder barnets skyldfølelser, og de muligheder og begrænsninger, som forældrenes brud betød for barnet, tager Renée Toft Simonsen mere fat på, hvordan hverdagen skal hænge sammen, når samkvemsretten opfattes som Karlas ret til begge forældrene (i stedet for den juridiske: begge forældrenes ret til barnet).

Et sidemotiv er det socialrealistiske islæt med vagabonderne. Mens Karlas forældres sociale situation, ikke mindst i forholdet til arbejde, kun er løst tegnet, er va­gabondernes liv og fortid nøje beskrevet og hvordan de endte på samfundets bund. Sammenhængende hermed er alkoholisme tillige repræsenteret af hendes far.

Et tredie motiv er flugten fra hjemmet. At løbe hjemmefra er en løsningsmodel på konflikter, som Karla givetvis er bekendt med fra fiktionens verden. Virkeligheden er dog milevidt fra eventyrene — eller rettere — minder alt for meget om dem: eventyr kan være eventyrligt dejlige at få læst højt siddende på mors eller fars skød, men er aldrig rare at være hovedperson i. Der folk med onde hensigter, og man er på e­vindelig flugt fra dem, som efterstræber én. Budskabet til læseren er altså, at det ikke betaler sig at løbe hjemmefra, når man er en pige på 9 år. Kun snarrådighed, blandet med en god portion held, holder én i live og gør aldrig lykkelig.

11. Perspektivering

Karlas Kabale er en roman skrevet med fortsættelse for øje. Kapitel 4 Bedste-Bedste veninder om klassekammeraten Katrine peger direkte hen til efterfølgeren Karla og Katrine. Flugtmotivet som løsning på sociale og familie-konflikter genbruges i seriens bind 3 Karla og Jonas, hvor Jonas er et børnehjemsbarn, som tager på springtur for at finde den far, han aldrig har kendt.

Grundet sin hovedpersons køn vil Karla-bøgerne appellere mere til piger end til drenge. Lige netop Karlas Kabale beskriver dog en pige med persontræk, som man sæd­vanligvis vil kalde drengede: interessen for kemi, snarrådighed, snilde og hand­lekraft, kombineret med en portion ubetænksomhed. På den måde kan Karlas Kabale også sætte en krog i læsere blandt drenge. Der er intet i værkets hand­lingsforløb, som ikke kunne være hændt for en dreng på Karlas alder. Karla kunne lige så vel have heddet Karl.

12. Fagdidaktiske og fagmetodiske overvejelser

Karlas Kabale egner sig til børn i alderen 10-11 år, hvilket vil sige 4.-5. klasse. For­laget præsenterer bogen som et værk for børn fra 8 år og opefter, men til skolebrug må man sigte på en ældre målgruppe.

Idéer til opgaver

Stamtavle

Lav en stamtavle over Karlas familie. Tegn personerne, som I tror de ser ud. Brug oplysningerne fra kapitel 1 og 2 til det.

Sociogram

Tegn et sociogram med Karla og personerne i bogen. Brug et A4-ark til at tegne 4 koncentriske cirkler, hvor sidste har en margin på 2 cm fra kangen. Tegn portrætter eller kopier billeder fra bogen. Klip portrætterne ud. Placer Karlas portræt i midten og klæb de resterende op rundt om hende. Legenda: Midterste kreds: hovedpersonen Karla. 2. kreds: Karlas nærmeste familie og venner. 3. kreds: Folk, som Karla kendes ved, men ikke kender så godt. 4. kreds: Folk, som Karla ikke har/ikke vil have at gøre med. Brug personerne fra hele bogen, også bagerjomfruen og politiet!

Curriculum vitae

Skriv et levnedsforløb for vagabonden Buster. Opregn med års angivelse de ting, han har oplevet og gjort i sit liv ind til at bogen slutter. Nævn fødselsår, opvækst, sko­legang, uddannelse, ansættelser, afskedigelser, hvornår han valgte at blive posemand.

Gudrun og Knud

Skriv en historie om det gamle ægtepars møde med Karla med en jeg-fortæller, som er enten Gudrun eller Knud. Brug oplysningerne i kapitel 10 Man må ikke gå med fremmede og 11 Buster og Merlin.

Efterlysningen af Karla

Skriv den efterlysning, som bliver læst op i radioen, da Karla er løbet hjemmefra. En efterlysning skal indeholde information om den bortkomne persons udseende, alder, hvornår hun sidst blev set, hvor hun kan forventes at befinde sig, hvilket motiv hun kan have for at forsvinde. Brug oplysninger fra blandt andre kapitlerne 1 Karla Modsat, 9 Far kunne ikke alligevel, 10 Man må ikke gå med fremmede.

Privatadresse

13. Kilder

1. Louis Jensen: Skelettet på hjul, Gyldendal, 1992, København.
2. Alice O'Fredericks: Far til Fire, ASA Film, 1953, København.
3. Alice O'Fredericks: Far til Fire i byen, ASA Film, 1956, København.
4. Alice O'Fredericks: Far til Fire og Onkel Sophus, ASA Film, 1957, København
5. Renée Toft Simonsen: Karlas Kabale, Politikens Forlag, 2003, København.
6. Renée Toft Simonsen: Karlas og Jonas, Politikens Forlag, 2006, København.
7. Renée Toft Simonsen: Karlas svære valg, Politikens Forlag, 2007, København.
8. Janne Teller: Intet, Dansklærerforeningens Forlag A/S, 2008, Frederiksberg.