2007-11-16
Selvfedme
Rygtet om min død er stærkt overdrevet
Den 12. november 2007 døde forfatteren Erik Knudsen. Ham delte jeg fulde navn med de første syv år af mit liv. Og jeg er her stadigvæk.
Det er ikke, fordi jeg ellers læser
dødsannoncer, men når de forekommer i Danmarks mindst
ringe avis*), dukker de op på siden med skaknyheder,
vinanmeldelser og sudoku-opgaver. Som garvet løser af
sidstnævnte faldt mit blik på dagens
dødsfald og læste Forfatteren Erik Knudsen
* 27. marts 1922, † 12. november 2007
. Selv blev
jeg født som Erik Knudsen den 1. marts 1960.
Alle kaldte mig Thau
Jeg skulle ikke have gået i skole særligt
længe, inden jeg blev klar over, at jeg ikke var den eneste af
slagsen, at der både var en forfatter og vistnok også
en kamerafører i TV-byen, som jeg delte fulde navn med. Efter
mine forældres skilsmisse i 1967 fik jeg lov at bruge min mors
ungpigenavn Thau som fornavn
, og da Erik stod
på Top-10-listen over populære drengenavne i
1960-erne, vandt Thau efterhånden indpas blandt mine
skolekammerater som mit øge-/kælenavn. Navnet Thau
slog sig i den grad fast, at der, mens jeg var i studenterpolitik i
1980-erne, kunne opstå problemer med at finde mig i
kartotekerne over aktive studenterrådsfolk, hvor
dåbsnavnet stadigvæk figurerede.
Erika Knudsen gjorde udslaget
Det var dog først, da jeg var på en etnografisk ekspedition/ekskursion i til forårsfesten kukeri i Jambol i det nordøstlige Bulgarien i februar 1984, at jeg besluttede mig for at ændre på det gamle Knudsen-efternavn. Mens jeg sad på tilskuerpladserne på Jambols sportsstadion, hørte jeg en af organisatorernes festtaler, hvorunder han særligt bød en dansker ved navn Erika Knudsen velkommen. I starten troede jeg, at der var tale om mig — jeg var, så vidt jeg vidste — eneste dansker dernede, og jeg kunne jo have hørt galt, med mindre det drejede sig om den bulgarske akkusativendelse, der kan bruges i forbindelse med maskuline proprier. På den anden side sker det sjældent, at østbulgarerne sætter et -a på et mandenavn, især et udenlandsk et af slagsen, og hvorfra i alverden skulle organisatoren kende til mit tilstedevær ud af hundredevis af publikummer? I månederne derefter blev jeg klar over, at det vitterligt handlede om en dansker ved navn Erika Knudsen, og at hun ikke alene beskæftigede sig med antropologi, men at hun lige som jeg selv også havde kastet sin kærlighed over Bulgarien. En søgning på Google dd viser, at hun endda har oversat forfatterne Jordan Jovkovs Bomber og granater og Georgi Bogdanovs Den gyldne flod til dansk, begge i 1984.
Siden at vi begge ville gøre studier af bulgarsk kultur og sprog til et levebrød, for mit vedkommende i resten af mine dage, kunne forvekslinger ikke undgås. Jeg besluttede mig derfor for at skifte navn på enkleste vis, nemlig ved at trække en bindestreg mellem fornavnet Thau og efternavnet Knudsen. Det gik igennem i 1986.
Alligevel kan man ikke lade være med at være lidt nysgerrig for at se, hvordan det er gået de andre Knudsener, hvadenten de hedder Erik eller Erika.
Erik Thau-Knudsen
Lænker
Note
*) Danmarks mindst ringe avis
er
naturligvis Dagbladet
Information
PS
Tilføjelse af 2008-01-15
Omend vi bliver færre og færre (ca. 1% om året, nok grundet fornavnets dalende popularitet) var der 1. januar 2007 i alt 225 Erik Knudsener og 3 Erika Knudsener. Så der er lang vej endnu til entydigheden... Kilde: Danmarks Statistik: Hvor mange hedder...
2007-11-16
![[ Portræt af Erik Thau-Knudsen ]](/picts/erik/256x256.jpg)
