News

Jobjunglen

Slut for Shell

Den 31. juli 2007 vil være min sidste arbejdsdag på Shell-tanken i Østergade, Silkeborg.

Jeg har opsagt min stilling hos Midtjylland Retail, der forpagter Shell-tanken i hjertet af Silkeborg. Med opsigelsen vil jeg fra 1. august være friere stillet til at påtage mig andre spændende job.

En stigende aktivitet som tolk og oversætter fordrede, at en ændring måtte ske i min arbejdstilværelse. Slovenske oversættelser var som noget nyt kommet ind på mit virkefelt, og samtidig fortsætter danskere at etablere sig blandt eller med bulgarere — enten som firmaer dernede eller ved at gifte sig med dem. Alting er det noget, som kræver en formidler af sproget, og denne formidler er jeg.

Det bliver også et lettet farvel til et stressende job, hvor det meste af tiden går med at hjælpe kunderne til at leve så usundt som muligt. I stedet for at handle om brændstof, motorolie og billygter går det meste af tankstationens kundebetjening op i øl, pølser og smøger.

Jeg vil savne kunderne

Det bliver nok med vemod, at jeg skal slutte. Jeg er efterhånden begyndt at holde meget af kunderne. Der er Politiken-læseren, der gerne får en kulturel bemærkning med på vejen. Der er ham, som jeg hilser ved hans navn, mens jeg går hen og smører netop den birkes med ost, som jeg ved, at han altid skal have, og som han ikke engang behøver at spørge om. Til en anden kunde begynder jeg automatisk at fremstille to hotdogs med baconpølser med ketchup og remoulade, så snart at jeg ser ham træde ud af sin bil uden for. Nu ved jeg, hvordan en bartender har det, når han ser en stamkunde dukke op i indgangen; han går hen og knapper netop den ølsort op, som stamkunden altid bestiller. Det er hyggeligt, så det basker.

Man kender hele byen

En gang havde jeg forvildet mig op på Århusbakken i Silkeborg og skulle købe ind i den lokale Brugs. Alle mennesker på stedet uden undtagelse — både de, som opholdt sig på forpladsen, og kunderne inde i butikken, ja, sågar ekspedienten ved kassen — genkendte jeg som kunder på Shell-tanken, der ligger 500-600 meter neden for supermarkedet. Det var en pudsig oplevelse.

Inden min ansættelse på Shell følte jeg mig stadigvæk som rodløs i her i det midtjyske, holdt ude af det normale liv i byen, fordi jeg var en tilflytter. Men når man står og betjener mellem 300 og 600 kunder hver nat, så kender man snart gud og hvermand og hilser pænt, blot når man træder uden for sin gadedør. Det ikke mindst med de unge i alderen 18-25 år, især mændene med deres krævende forhold til pølser, smøger og øl i stadigt stigende strømme.

God træning

Jeg har fået god brug for mine fremmedsprog over for de tilrejsende tyske, polske, lettiske og ukrainske bygningsarbejdere, indvandrere fra Serbien og Bosnien, studerende fra Spanien og englændere på gennemrejse. Ikke en vagt er gået, uden at jeg har snakket tysk og serbokroatisk — nogle af de mest sexede sprog, jeg kender.

Når man bliver ansat et sted, hvor fastfood og sodavand er en dominerende aktivitet, ligger det ligefor at blive federe og federe for hver måned, der går. I mit tilfælde gik det den modsatte vej. Jeg har tabt mig 5 kg siden min første arbejdsdag i december 2006. Mit kondital er — logisk nok — steget markant. Jeg dog også langt fra at kunne kaldes en stamkunde, inden at jeg startede.

Den 27. juni var jeg til samtale hos vikar- og kursusvirksomheden Hartmanns i Århus. Jeg blev godt nok ikke lovet job, men følte mig rigtigt godt behandlet, så jeg ser fortrøstningsfuldt på fremtiden efter Shell.

Erik Thau-Knudsen

Lænker

• Slavoglotta Sprogformidling — som jeg hedder med tolkekasketten på
• Hartmanns — rekruttering, vikarassistance, outplacement
• Shell — dansk hjemmeside