
Bedstemor fundet — reserverne indrulleres ikke
Der bliver ikke brug for en reservebedstemor på 20 timer om ugen her i husstanden. Det stod klart, da mine børns farmor i går den 8. oktober tilbød at flytte hertil i en måned.
Jeg skulle derfor nu være helt gearet til at komme af sted som international valgobservatør i Kazakhstan 21. oktober - 9. december 2005.
Min mor er blot en ud af de tre bedstemødre, vore børn har. Alle bedstemødrene bor mindst 180 km herfra, men hun valgte at træde til både i kærlighed til sin familie og for at komme lidt væk fra nabostridigheder hjemme i Gladsaxe.

Af hensyn til børnene havde vi forældre holdt alle oplysninger om rejsen hemmelige, indtil at pasningsspørgsmålet var blevet løst. Desværre så hemmelige, at end ikke bedstemødrene var blevet indviet, og det havde nok medført, at vi måtte eftersøge en reservebedste i form af en formel stillingsansøgning på bl. a. Jobnet.dk.
Erik Thau-Knudsen
2005-10-09
![[ Portræt af Erik Thau-Knudsen ]](/picts/erik/09-07-30_kreidefels_256x256.jpg)
Sprogformidling
