Skip menu

Slavoglotta Sprogformidling

— fortabt i oversættelsen? Ikke her!

Myers-Briggs typeindikator-test

Myers-Briggs typeindikator-test (MBTI®) er et psykologisk testsystem, som inddeler folk i psykologiske  typer. Testsystemet  kan i lighed med andre testsystemer kvantisere en række ting om mennesket, men til forskel fra for eksempel intelligenskvotient, som måler relativt konstante personlighedstræk, giver Myers-Briggs typeindikatortest et mål for en hel personlighedstype. Derudover vil personlighedstypen over tid kunne forskyde sig.

Testen blev udviklet af Katherine Briggs og hendes datter Isabel Myers i USA under 2. verdenskrig. Den bygger på de teorier, som Carl Gustav Jung (1875-1961) fremsatte i sin De psykologiske typer og kan som sådan opfattes som en praktisk arbejdsredskab til at bruge Jungs type-teorier. 

Der testes for fire dichotomier, d.v.s.  i par af to  kendetegn, som gensidigt udelukker hinanden.

Dichotomier
Introvert Ekstrovert
Sansende Intuitiv
Tænkende Følende
Dømmende Perciperende

Herudfra dannes 16 personlighedstyper. I USA er min egen type ENTP udbredt i 3,2 % af befolkningen og er en af de mindre forekommende. De mest udbredte typer har til fælles, at de er dømmende mere end perciperende.

Testen sker ved at lade testpersonen afkrydse nogle adjektiver, som de mener at kunne beskrive deres personlighed. Det kan ske i flere omgange, test-retest, som det kaldes. 

Kritikken af den går på, at folk har en tilbøjelighed til at afkrydse alle felter, som kan sige noget behageligt om dem selv, også selv om, at det ikke passer. Det sker i håb om selvbekræftelse.

Myers-Briggs typeindikator-test er standidardiseret og kan kun udøves professionelt mod officiel licensering. Den er et redskab, som bruges meget ved stillingsansættelser, blandt andet hos det internationale rekrutteringsbureau Mercuri Urval og - som her - hos A. P. Møller - Mærsk A/S.

Kilde: Wikipedia

Ansættelser i A. P. Møller

A. P. Møller - Mærsk A/S i København modtager 6000 jobansøgninger om året. Af dem skønnes 4000 at være værdige til en samtale. Der er et udskillelsesløb, som forløber i tre runder.

  1. Møde med personaleafdelingen. Personligheds- og intelligenstest.
  2. Møde med personaleafdelingens leder. Uddybende samtale om ansøgerens motiv for at søge stillingen hos A. P. Møller. Intelligenstest.
  3. Møde med ens kommende chef. Samtale om, hvordan man vil udføre jobbet.

På Esplanaden udføres der 100 ansættelser på årsplan.

Omend mit stilllingsopslag var skrevet på engelsk, og lige så min besvarelse, valgte personaleafdelingen at gennemføre samtalen på det sprog, som var bekvemmest for mig og dem, nemlig dansk. Dette var uagtet, at stillingen som communications officer krævede gode engelskkundskaber.

Nyt

Mad

2011-12-23 17:17
Svinekød er kongen

Ingen tvivl om det — det mindst skadelige af alle hovdyrs kød er nu engang svinekødet. Det er guddommelig kost.

Dødsfald

2011-10-11 20:13
Steven Jobs — en ledetråd tabt

Steven Jobs (1955-2001)
Hvem hører ikke til dem, der begræder tabet af forretningsmanden og computerpioneren Steven Jobs? Dette er et tilbageblik, som slutter sig til det globale grædekor, der både omfatter Apples anden medstifter Steven Wozniak og USA-s præsident Barack Obama og tusindvis af fans.

Eksamensfeber

2012-05-07 09:47
Lærerens magtanvendelse

Silkeborg Seminariums traditionsrige Hejrefest er begyndt med en sejlads med det gode skibe Hejren, her på Brassø. Foto: Erik Thau-Knudsen, 2012-04-27
Det kommer til at handle om redskaber til at opretholde mandstugt i skolen, når jeg i juni 2012 skal til eksamen i almen didaktik.

Et dødsfald

2012-04-15 21:53
Marsvinet Mars aflidt

Mars spiser aftensmad til sin farfars fødselsdag. Foto: Erik Thau-Knudsen, 2012-03-01
Vor husstands kæledyr, marsvinet Mars, er efter kort tids sygdom afgået med døden. Hele hjemmet er grebet af sorg.

Ægtestand

2012-02-11 18:24
Så blev jeg gift!

Gommens fødder, som de så ud, efter at gæsterne til Eriks og Lones bryllup havde klippet tåspidsen af sokkerne. Foto: Erik Thau-Knudsen 2011-02-11
For 11½ år siden friede jeg til min daværende kæreste under indflytterfesten i Silkeborg. I dag afsluttede et byrådsmedlem denne proces.

Studium

2012-01-30 11:55
Højt for træets grønne top, udsat for samba

Til af årets mest individuelle præstationer fra min side må nok regnes dagens studenteroplæg i musik. Her arrangerede jeg Peter Fabers gamle traver Juletræet (1848) for skønsang og samba — i en og samme fremførelse.

Turne

2012-01-18 21:31
For kendt-faktor

For kendt faktor på Langsø: Silkeborg Seminariums musikhold har sin årlige optræden for Langsøskolens tre ældste klasser. Fra venstre: Ann Kirstine (tamburin), Emil Posselt (conga), Cecilie Sofie (kor) og Simon Vanggaard (sang). I forgrunden bagfra: Camilla Bendtsen (trommer). Nummeret er Rasmus Seebach: I mine øjne.  Foto: Erik Thau-Knudsen, 2012-01-18
Så er der skolekoncerter! I dag lagde vi ud med koncert om temaet kendthed på to skoler i Silkeborg, og jeg kom i parykken.

Gammel teknologi

2011-11-01 13:50
Brother DELUXE 220

Rejseskrivemaskine af modellen Brother Deluxe 220, købt i oktober 1984. Foto: Erik Thau-Knudsen, 2011-11-30
Jeg kom hen forbi min gamle skrivemaskine og kom til at reflektere over denne svundne teknologi under brug af samme teknologi. Interessant, sjovt, men jeg ønsker mig ikke tilbage.

Havebrug og kæledyr

2011-06-21 19:09
Marsvin som hyppejern

Marsvinet Mars, født i juli 2009, spiser mælkebøtter og græs på en plæne i Søndergaards Have (mellem Kjellerup og Karup). Foto: Synnøve Thau-Moltsen, 2011-05-20
I sommerhalvåret kan man med fordel lade husets marsvin aftage store dele af havens ukrudt. Desværre går det meget langsomt.

Eksaminer

2011-05-30 19:23
Kantede mig til et 4-tal

De lækre piger fra parallelklassen 29.22 står i spænding før afrejsen til Lysebu nord for Oslo, mens de venter foran Silkeborg Seminarium på vor bus. Foto: Erik Thau-Knudsen, 2011-03-07
Dagens eksamen i KLM om Immanuel Kant (1724-1804) udløste mit livs første firetal på syvtrinsskalaen. Det er mindre, end jeg selv og min omgangskreds havde forventet.

Seminarium

2011-05-24 07:45
Nabosprog ruster mig til eksamen

Indkørslen til VIA Center for undervisningsmidler i Skanderborg, det tidligere Amtscentralen for undervisningsmidler. Foto: Erik Thau-Knudsen, 2011-05-17
Så er mine mundtlige eksaminer for dette forår sat på skinner. I går af­le­ve­re­de jeg opgave om folkeskolens læremidler i nabosprog.

Læreruddannelse

2011-05-10 14:36
Overstået skriftlig lærereksamen

Gang på Silkeborg Seminarium
Så blev der endeligt rundet af med for­å­rets første e­gent­li­ge ek­sa­men i mit læ­rer­stu­dium. Jeg nåede seks sider.


Death in the household

Apr 16, 12 | 8:57 pm
Mars buried

Mars grav på Odden, Silkeborg. Foto: Erik Thau-Knudsen, 2012-04-16
Our beloved guinea-pig deceased yesterday evening in the arms of the whole family. The funeral took place today in the nature about 1 km from his old home.

Fun

Mar 18, 12 | 9:14 pm
36 Things You Would Never Know Without the Movies

I just came across this wonderful irony of the fiction world that the movies make us believe in. It consists of 36 myths about how movies believe the real world to be. Enjoy!


Windows sufferings

2012-02-01 | 11:09 am
iMac put to sleep with nasty virus

The Windows 7 partition of my iMac was severely hit by a virus yesterday. Fortunately, this is not my primary work environment, but my minor kids were tear-broken.

2011-03-29

Jobjunglen

Portræt af Erik Thau-Knudsen

Som på et samlebånd

Mærsk Line

Knivskarp korrekthed præger A. P. Møllers ansættelsesprocedure. Det giver en følelse af retfærdighed hos ansøgerne.

I min jagt efter job kom jeg til at slå min vej forbi A. P. Møller, som i juni-juli 2005 havde et engelsksproget opslag om Communications Officer for Corporate Communication, det vil sige informationsmedarbejder til virksomhedskommunikation. Jeg mente at kunne honorere kravene.

Ansøgning via internet

StepstoneDet kræver en del paratviden som sig selv for at søge ind hos A. P. Møller, såsom datoer for afsluttede uddannelser og deres karaktergennemsnit. Ansøgningen skete nemlig elektronisk ved at udfylde en virtuel formular via sin internetbrowser. Formularerne mindede en del om de CV-formularer, man kan udfylde hos andre større jobdatabaser (eksempelvis Jobzonen, Stepstone, Jobindex). De store forskelle bestod i:

  1. upersonlighed — der skulle ikke gøres noget for at præsentere sig selv som menneske, modsat alt det, som man lærer på kurserne i jobformidling, f. eks. hos Hartmanns og AS/3;
  2. fokus på succes under uddannelsen — i form af ens eksamensgennemsnit.

Især det sidste vakte min respekt for A. P. Møller. Med mit karaktergennemsnit på 10,2 i cand. phil.-overbygningen i balkanistik skulle jeg have en chance, kunne jeg begejstret berette for kæresten derhjemme.

Allerede den 4. juli — vel 2-3 hverdage efter at jeg havde trykt Godkend — meldte arbejdsgiveren positivt tilbage: jeg var udvalgt til at komme til samtale og skulle nu logge mig ind på firmaets websted for at finde en passende dato. Jeg var helt paf og var sent ude, fordi jeg allerede var på ferie i Isaberg, en ferieby i et naturreservat midt i Småland og ingen forventninger nærede om jobrelevant e-mail, og da slet ikke i den positive retning. Efter 10 timer var jeg kommet mig over forbløffelsen, og fra Isabergs reception kunne jeg melde mig til samtale den 28. juli.

Stylisten

Klæ'r skaber folk, tænkte jeg og begyndte at se mig om efter en stylist. Valget faldt helt naturligt på min svogers kone. Hun er frisør med flere danmarksmesterskaber i hårets finere opsætning bag sig og er en raffineret æstet. Til og med er hun hustru til en mand, hvis karriere i en større dansk industrivirksomhed efterhånden dens administrationsbygninger i hjembyen. Svoger overlader trygt alle tøjindkøb til konen, lige med undtagelse af skoene. Skoene vender vil tilbage til senere.

Den store omvendelse skete den 19. juli. Da mødte jeg op hos svigerinden i en vestjysk provinsbye med ordene: Du kan gøre ved mit udseende, som du vil. Tegnebogen står åben til den hele. Det var hun glad for at høre. Jeg var bare tungsindet over det forestående. Vi sendte vore sammenlagt 5 børn bort med min kone. Du kan jo starte med at barbere dig. Du kan låne din svogers barbejgrej. Væk røg mit 10-dages-skæg, som det havde taget mig 10 år at opbygge. Væk røg mit overskæg, der havde struttet som på mit idol Vuk Stjepanović Karadžić siden 1996. Du ser 10 år yngre ud, som min kone/kæreste senere bemærkede. Således forynget tog min svigerinde fat med saksen og gjorde mig 1-2 cm kortere i tilsyneladende kropshøjde. Jeg var ikke ubetinget glad for hårtabet, men følte bare, at det var at lide for sagen. Mine bange anelser var gået i opfyldelse.

Derefter gik turen til påklædningen. Et jakkesæt og hvid skjorte fra 2004 var okay, men der faldt smagsdomme over sko og slips. Skoene ligner dagligdagssko, og slipset er helt demodé. Jeg havde medbragt en kollektion af sådanne halsbeklædninger erhvervet i årene 1991-2004, lidet anende, at noget så tilsyneladende tidløst som slips også er underlagt modens luner. Turen gik derfor til provinsbyens gågade, og inden en time havde jeg fået både sweater, skjorte og bukser  — altsammen i beige — foruden et helt nyt slips og et par sorte Lloyd-sko til 1199,-. I alt var det en udskrivning på 2.798,- kroner til tøj beregnet på ganske få begivenheder hvert 3-4 år og mere end mit årsbudget til beklædning. Slipset var i dette års modefarve, nemlig gyldengul på sort.

Siden var der opvisning af den re-designede Erik hos vore ægtefæller. Jeg nøjedes med det afslappede beige sæt og modtog applaus, mens min svoger sagde: Det sæt kan du godt bruge til samtalen. De sko, du har på, viser, at du også kan gå med jakkesæt. Jovist, det er skoene, det hele står og falder med.

Lloyd Heron Schwarz
Det er skoene, der gør det. Her er min Lloyd Heron Schwarz, model 2005.

Første møde med A. P. Møller

Det var en lummer dag, da jeg troppede op på Esplanaden 50, hvor A. P. Møller har sit hovedsæde. Jeg havde kæmpet bravt med ikke at svede tran under mit elegante beige tøj, men havde været tæt på at tabe kampen. Det skyldtes måske også, at jeg havde været til blodtapning på Rigshospitalets donorafdeling 1½ time forinden. Det hjalp på kropstemperaturen, at jeg kom til at vente i 20-25 minutter. Dem brugte jeg blandt andet på at læse en folder om denne verdensomspændende virksomhed, bare for at sikre mig mod det tilfælde, at deres personaleafdeling ville eksaminere mig i det. Med 8-10 minutters forsinkelse kom der en dame og førte mig over til et hus over for hovedbygningen, til Human Resources, som det hedder på nydansk.

Jeg blev anbragt i et lokale, hvis eneste indhold var seks stole stående langs et ovalt brønt bord med en papirblok i A4 og to blå kuglepenne derpå. Med en hastighed, der var en sportsreporter værdig, forkyndte kvinden, at der nu var en intelligenstest, varende 12 minutter. Jeg kendte godt til testen, for det havde de oplyst om i bekræftelsen på min tilmelding. En gang for nogle år siden havde jeg endda oversat en intelligenstest for A. P. Møller, men kunne bare ikke finde den igen på min computer inden min egen jobsamtale hos firmaet. Godt det samme, thi det var alligevel ikke de samme spørgsmål.

Vær beredt til test

Derefter gik turen til en personlighedstest. En ny dame kom på. Jeg modtog en liste med ca. 80 adjektiver og skulle sætte kryds ved dem, som jeg efter en spontan vurdering mente passe på mig. Jeg ringede på en knap, som viste sig at være lyskontakten, hun dukkede op igen, inddrog listen og rakte mig et ark med identiske adjektiver/appellativer. Nu bestod opgaven i at tjekke de ord af, som jeg mente, at andre mente om mig — andre, altså ikke din familie eller nære kolleger, som hun præciserede. Det var ord som fremadrettet, kynisk, rolig, tilbageholdende, moderne, analytisk og meget mere. Siden blev arket inddraget og ekspederet ud bagved i noget, som i lighed med IK-testen skule vise sig at være en computer, der i diagrammer gav indikationer om min personlighed. Mens det foregik, havde jeg samtale, der mere tog form af et interview end en dialog. Første spørgsmål var Hvorfor søger du ind hos os?. Jeg trak på smilebåndet, da hun spurgte, for det var jeg 100% forberedt på. Faktisk stod det øverst på min liste over spørgsmål, man kunne forvente på at høre under en jobsamtale. Listen er Karrierevejviser.dk-s Forbered dig til jobsamtalen.  Jeg kom til at smile mange gange i løbet af de 10-15 minutters taletid. Hvis en jobsamtale er et kapløb, så havde jeg et forspring. Jeg kendte nemlig både spørgsmålene og svarene.

Min samtalepartner tog noter, som snart var stikord, snart udformede sig som små diagrammer i trekantformat. 

Ikke alle arbejdsgivere kundgør ansøgerne (eller for den sags skyld personalet) om resultaterne af deres undersøgelser. Fagbevægelsen regner det for god skik at blive oplyst om det. A. P. Møller hører til dem, som overholder god ansættelsesskik. 

Resultaterne fra din intelligenstest viser, at du ligger i den bedste trediedel af vore ansøgere, fortalte damen mig. Hvad den personlige profil angår, fortalte hun mig ting, som svarer til en anden test, jeg havde lavet for mig selv primo juli. I stedet for at rode med min hukommelse og juridiske spidsfindigheder (brud på tavshedspligt), gengiver jeg  dens resultat i stedet for: 

Typeindikator

Din typekode: ENTP

Fokus på innovation og at overvinde forhindringer

ENTP-typer er ofte entusiastiske, udadvendte og idérige personer, der interesserer sig for mange forskellige ting og holder af at debattere. Deres talent ligger ofte i at udvikle og opbygge idégrundlaget for nyskabende projekter, som de får sat i gang. Det er ofte meget uafhængige personer, der kan lide at finde nye måder at anvende teorier på, så de kan effektivisere de eksisterende processer i organisationen eller produktionen. De ser ikke problemer, men kun muligheder for udvikling.

For ENTP-er er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er ubureaukratisk og har en løs struktur med få regler, der muliggør hurtige forandringer. Ofte vil man finde ENTP-er i job, hvor de kan bruge deres evne til at skabe fornyelse og forandring på en ny og smartere måde. Da de er interesserede i næsten alting, finder man dem i mange forskellige typer stillinger, der er karakteristiske ved, at deres analytiske sind udfordres. Ofte vil de være at finde inden for:

  • fotografering
  • salg
  • marketing
  • konsulentbranchen
  • skribentvirksomhed
  • journalistik
  • ingeniørfaget
  • kunstnere
  • skuespil
  • jura

Følgende kendte personer har typen ENTP: Walt Disney, Thomas Edison, Benjamin Franklin.

Resultatet stammer fra Jobindex Typeindikator test. Testen er en Myers-Briggs Type Indicator, som bruges af mange firmaer, blandt andet Mercuri-Urval.

Damen læste resultaterne op med god diktion og kartæske-hast. Genkender du dig selv i det? spurgte hun. Jo, det gjorde jeg da, imponeret over, at en markering af pæne ting at sige om sig selv alligevel kunne ramme så meget plet. Og, som jeg vidste, passede det godt til stillingen.

Siden en opremsning af ansættelses- og lønforhold.

  • Arbejdsugen er på 39 timer.  
  • Mødetid er kl. 8:30 hver dag
  • Ansatte betaler selv frokostpausen, så man er der effektivt i 41,5 timer
  • Distancearbejde, fri computer og lignende findes ikke
  • Arbejdspladsen er København
  • Arbejde uden for normal arbejdstid (Overarbejde og weekendarbejde) er bandlyst
  • Lønnen fastlægges ud fra en vurdering af stillingens ansvarsbyrde og de krav der stilles til den. Lønnen kan ikke forhandles.

Og så var det ellers pænt farvel. 

Personlighed først

Hvor mange ansøgere er der til stillingen, ville jeg vide, lige inden, at jeg trådte ud af døren tilbage til virkeligheden og Nordre Toldbod. Det kunne hun ikke sige. Vi får så mange ansøgninger, og lige den her er en, som bliver slået op med jævne mellemrum. 

Det lød troværdigt. Personalekontoret i A. P. Møllers hovedsæde i København modtager 6.000 ansøgninger årligt. Jeg skønnede, at der var ca. 10 mennesker ansat derinde, d. v. s. at hver ansat behandler gennemsnitligt 600 ansøgere om året, og at alle gennemgår de samme test. Det er som på et samlebånd, som på et slagteri. Man bliver lige skåret igennem med et længdesnit, studeret skyndsomt, og derefter lappet sammen igen. Personprofil passer, personprofil passer ikke, passer ikke, passer... For det er mennesket først.

Siden da kan der ligge et par jobsamtaler til. Dagens samtale var blot nr. 1. Nummer to vil gå i dybden med det faglige indhold, og den sidste vil give mig mulighed for at møde chefen. Jeg tager hatten af for A. P. Møllers ansættelsesprocedure. De giver i det mindste folk en chance. Der er mange arbejdsgivere i landet, som kunne lære af dem, også blandt dem, som bryster sig af at skaffe arbejdskraft til firmaerne, nemlig vikarbureauerne.

Og får jeg ikke jobbet, vil det have været en interessant oplevelse. Det hjælper på min statistik over jobsamtaler. Dette var den anden arbejdsgiver siden 1999, som tog min ansøgning om fuldtidsstilling så alvorligt, at de bød mig indenfor.

Og så fik jeg også lige besøgt min syge far.

Erik Thau-Knudsen
2005-08-01

Nyhedsarkiv

2011-03-29

Sitemap | Om forfatteren | Om webstedet | Ophavsret | Persondatapolitik | Kontakt 💓 💔 💕 💖 💗 💘 💙 💚 💛 💜 💝 💞 💟

Denne side bruger Cascading Style Sheets version 2.1, som din browser ikke kan vise korrekt. Du vil derfor opleve uregelmæssigheder i strukturen og layout.

Erik Thau-Knudsen • Skolegade 2A, 2. sal • DK-8600 Silkeborg • Tel.: (+45) 8680 1882 • Mob. (+45) 4013 4133 • Fax: (+45) 8685 6967